Resiliens: Øg jeres modstandskraft

Hvad er resiliens i en forretningskontekst?

Resiliens – eller modstandskraft – er evnen til at ”bounce back” efter en krise eller gradvise negative ændringer internt og eksternt. Det kan være gennem defensivt at forsøge at undgå eller minimere negative begivenheder. Eller progressivt/offensivt ved at forsøge at opnå positive resultater gennem strategisk funderede indsatser. For at være resilient skal man kunne handle hurtigt og effektivt – med den rette strategi, der er adapteret den nye virkelighed.

Hvorfor er det især vigtigt under en krise?

Vi har netop under Corona-sagaen oplevet, at virksomheder og andre organisationer har skullet navigere i en markant anden virkelighed. Fx har man som restaurant skullet håndtere, at man lige pludselig ikke længere måtte have siddende gæster. Som virksomhed skulle man kunne operere i en verden, hvor medarbejderne uden varsel blev spredt for alle vinde. For de organisationer, hvor man ikke har kunnet tilpasse sig de ændrede vilkår, har det desværre betydet væsentlig nedgang eller lukning.

Organisationer med adgang til masser af kapital har kunnet klare sig – indtil videre - med mindre organisatorisk resiliens, hvorimod det har været livsvigtigt for andre spillere at kunne agere hurtigt, effektivt og i samklang med de nye betingelser. Og dem, der opnår resiliens gennem primært at have masser af dukater på kistebunden, vil i overmorgen måske have færre dukater. På den lange bane vil de agile og mere resiliente aktører som hovedregel vinde.

 

Hvordan bliver man resilient?

Det gælder ikke om at være klar på alle tænkelige udfordringer ned til mindste komma, men i stedet om at være fleksibel. Hér giver det mening at forberede organisationen til altid at være beredt gennem udformning af dynamiske, aktive beredskabsplaner, som er tilpas generelle, og at indarbejde håndtering af afvigelser og mindre hændelser, så man er bedst muligt klædt på til en eventuel voldsommere krise.

Udover beredskabsplaner hjælper hurtig og effektiv kommunikation jer med at nå ud til de rette folk i marken – og at få den nødvendige information tilbage. Både til og fra medarbejdere, kunder, leverandører og andre interessenter. I opstart og i takt med udviklingen. Hermed understøttes ledelsen og bestyrelsen i at træffe de nødvendige beslutninger i en hastighed, der måske skal være hurtigere end normalt. Jo mere velfunderet og hurtigt, beslutningerne kan træffes og føres ud i livet, desto bedre. Kommunikationsvejene bør også understøtte indsamling af mere ekstraordinær og særlig situationsspecifik information. – Måske er de almindeligt indsamlede tal hverken relevante eller rigtige i en krise.

 

Hvordan skal netop I øge jeres resiliens?

Hav kommunikationsvejene klar. For nogle organisationer vil det give mening at teste kommunikationsvejene ofte. Både at teste teknikken men også at indøve indrapportering af hændelser ude i felten. Vi har kunder, der ofte holder øvelser netop af denne grund. Samtidig kan man dermed måle compliance – om der er nogen steder i organisationen, hvor man skal sætte ind ift. kriseparathed.

Sørg for at have backupløsninger in mente. Det giver mening periodisk at sikre sig, at man fx har andre leverandører i kikkerten, hvis der nu skulle ske noget med ens eksisterende leverandører, såsom at blive ramt af jordskælv. Så sørg for at finde måske mindre gode leverandører, der til gengæld opererer under andre forhold, såsom geografisk og institutionelt.

Kig på dét, der giver mening i jeres situation ud fra sandsynlighed og konsekvens. Og ignorér samtidig de risici, der er alt for usandsynlige og irrelevante.

 

Læs om Carlsbergs erfaringer med at kunne reagere hurtigt på kriser og andre alvorlige hændelser: https://www.rm-group.dk/cases#carlsberg