Favrskov Kommune

Voldshændelser, chikaner, trusler og arbejdsskader: Enklere, hurtigere og samlet registrering

Favrskov Kommune har fået sat fokus på øget registrering af voldshændelser. Noget, der tidligere foregik enten i manuelle skemaer, i EASY eller slet ikke. En registrering i C3 forventes kun at tage en ¼ tid i forhold til registreringer i EASY, og de manuelle skemaer er svære at bruge til forebyggelse, da antal, mønstre ift. tid og sted m.m. ikke nemt kunne udledes. Især ikke over større, kombinerede områder.

Vi har sammen med Favrskov Kommune udarbejdet en så enkel som mulig registrering af forskellige grader af hændelser - arbejdsskader, vold, trusler og chikane. Samtidig, hvis hændelsen er tilstrækkeligt alvorlig, involveres lederen med det samme. Den - eller de - skadelidte hjælpes dermed med det samme til at defuse/komme i gang med at komme sig over hændelsen.

Favrskov Kommune forventer at sænke mørketallet ift. forekomne hændelser og at støtte medarbejdere indenfor skoleområdet, daginstitutioner, ældreområdet, handicap- og psykiatri m.fl. gennem øget målrettet, forebyggende indsats. Desuden får de enkelte medarbejdere hjælp gennem historik-registrering af mindre hændelser, der akkumuleret set kan have stor effekt for den enkelte.

(videoafspilning kræver accept af cookies - Cookies Ja / Nej)

”Vi manglede det gyldne overblik, bl.a over de manuelle skemaer”, lyder det fra Steen Lundgaard Jensen, der er Arbejdsmiljø- og Leankonsulent hos Favrskov Kommune. Han sætter især pris på den øgede enkelhed kombineret med automatisk advisering af lederstaben og arbejdsmiljørepræsentanter ved voldsomme hændelser.